Stressbehandling

Kom af med rastløsheden, uroen og tristheden - og undgå stress i fremtiden
Book tid

Hvad er stressbehandling?

Mange af mine klienter, som kommer i stressbehandling, oplever i første omgang ikke, at de er ramt af stress. 

De oplever sig selv som rastløse, urolige, glemsomme, forvirrede, irritable eller triste.

Mange har en indre stemme, som kritiserer dem. De synes i bund og grund, at “de bare skal tage sig sammen”.

Men du kan – desværre – ikke knokle dig ud af stressen.

Når jeg behandler dig for stress, begynder vi med at undersøge din situation. Hvad har udløst stressen? Hvilke faktorer har gjort den værre? Hvordan kan du beskytte dig mod den?

Nogle gange behandler jeg dig også med mindfulness og kropsterapi. Selvfølgelig kun, hvis du ønsker det som et element i stressbehandlingen.

Metoderne giver dig konkrete redskaber til at mindske og forebygge stressen, og så hjælper kombinationen dig med at få et større udbytte af terapien. 

Hvad er stress – og har jeg det overhovedet?

“De regner med mig.”

“Hvis jeg ikke ordner det, skal de andre løbe dobbelt så hurtigt.”

“Opgaverne skal jo løses! Ellers bliver chefen sur.”

At erkende, at du har stress, er ofte en overvindelse i sig selv. Men stress er ikke et tegn på svaghed.

Stress er en helt naturlig mekanisme, som hjælper dig med at reagere og præstere i pressede situationer. Den form for stress er produktiv. Du kan sagtens tåle at være lidt stresset i perioder.

Men bliver du udsat for stress i længere tid, kan tilstanden blive kronisk og udgøre en trussel for dit helbred. Det er den farlige stress.

Stress kan både blive udløst af et længerevarende arbejdspress eller på grund af omvæltninger i privatlivet som skilsmisse, konflikter i nære relationer eller dødsfald. 

Nogle oplever stress som fysiske symptomer. Det kan være hovedpine, ondt i maven eller kroppen, vægttab eller -øgning. 

Andre oplever, at de glemmer ting, er forvirrede og ved siden af dig selv. Måske bliver de lettere irritable og kede af det. 

Jeg hjælper dig gennem terapi ud af din akutte stresstilstand og lærer dig at håndtere stress fremover, så du holder den fra døren.

Sussi er blevet min sjæls sparringspartner

“Jeg gik ned med stress, og jeg gik ned med et brag. Akut med ambulance, indlæggelse, sygemelding, angst, gråd, og så videre. Det var en af de sværeste og mest udfordrende oplevelser i mit liv. Det blev et langt forløb, et helt år, med regelmæssige samtaler, meditationer og walk and talk-sessioner. Vi ses stadig ca. en gang om måneden. Du er blevet min “sjæls-sparrings-partner.”

Tom – direktør i en stor, international virksomhed

Stressbehandling – processen trin for trin 

#1

Du kontakter mig via mailen sussikeglberg@icloud.com eller sender en sms til 60 60 00 18 for at aftale en tid. Du kan også booke en tid direkte i min kalender

Ved første session er det vigtigt, at du booker 90 minutter. Jeg ved af erfaring, at vi første gang har brug for længere tid for at komme i dybden med din situation. 

På den måde sparer vi tid i den anden ende, fordi vi ikke skal begynde forfra. 

#2

Du møder op til den aftalte tid i min klinik på Lyngbyhovedgade 39, hvis du har valgt, at vi skal mødes fysisk.

Har du booket online terapi, sender jeg dig en mail med et link til vores virtuelle terapirum. 

#3

Ved samtalen snakker vi om din stress og dine udfordringer med den. Jeg stiller – fordomsfrit – en del spørgsmål til, hvordan du har det, og hvad du har brug for hjælp til. 

Mange oplever en lettelse allerede efter første samtale. Du er ikke længere alene med din udfordring. Det letter i sig selv. 

#4

Oftest vil du have brug for flere samtaler, når du modtager stressbehandling, men du vælger selv, om du vil have flere. Vi er lige gode venner af den grund. 

Mine klienter kommer i gennemsnit 10-12 gange i alt. I begyndelsen ofte med to ugers mellemrum. Senere i forløbet kommer nogle en gang om måneden.

Efter den første session varer samtalerne som regel 60 minutter.

Hvad koster stressbehandling?

Stressbehandling kan du både købe som enkelte sessioner og via klippekort.

  • 60 minutters terapi (fremmøde eller online): 675 kroner.
  • 90 minutters terapi (fremmøde eller online): 900 kroner.

Om Sussi Keglberg

Jeg er psykoterapeut (MPF) og har haft hundredvis af klienter igennem min klinik, som sidder med de samme problemer som dig. 

Min metode er emotionsfokuseret psykoterapi. Metoden går ud på, at vi har fokus på dig og din oplevelse. Vi arbejder med dine følelser, dine tanker og dine behov.

Vi skræller langsomt lagene af dine forvirrende følelser og kommer stille og roligt ind til roden af problemet. 

Angsten, stressen, dine kritiske tanker, bekymringer og så videre.

I min stressbehandling bruger jeg også mindfulness og kropsbehandlinger, når jeg vurderer det hjælper.

Det har stor berettigelse i stressbehandlingen, da kroppen er en vigtig medspiller – men selvfølgelig kun, hvis du indvilger i det.